Finansiering
Økonomi kan gøre det til en vanskelig beslutning når du står med dit dyr hos dyrlægen.
Vi ved at dit kæledyr er en vigtig del af familien og at du ønsker den bedst mulige behandling. Vi anbefaler at du tegner en sygeforsikring så du har dækning for behandlinger, når dit dyr bliver sygt, har du ikke dette kan nedenstående være en hjælp.
Vi tilbyder finansiering igennem Dyrlægekonto (Resurs Bank).
Bor du i Lolland kommune og opfylder kriterierne kan du søge fonden “Boet efter Tove Markus” om hjælp.
Derudover tilbyder vi direkte skadesrefusion i samarbejde med en række forsikringsselskaber.
Du kan læse mere om dine muligheder nedenfor.
Vi tilbyder finansiering af din dyrlægeregning i samarbejde med Dyrlægekonto.dk (Resurs Bank).
Sådan gør du:
- Gå på dyrlægekonto.dk
- Udfyld og send ansøgning
- Underskriv med nemid
- Få svar med det samme
- Pengene udbetales til dyreklinikken
Opdatering 8 oktober 2021: Det er igen muligt at ansøge fonden om hjælp.
Boet efter Tove Markus
Tove Markus har doneret penge fra sit bo til behandling og vaccinering af mindre kæledyr, for mindre eller dårligt bemidlede borgere i Lolland kommune. Læs kriterier for bevilling af fondsmidler her.
Sådan gør du:
- Udfyld ansøgningsskema (Klik for at se)
- Indhent et prisoverslag fra os
- Send ansøgning, bilag og prisoverslag til Torveadvokaterne, Torvet 5, 4930 Maribo
- Pengene udbetales til dyreklinikken
- Obs det udbetalte beløb indberettes til SKAT som B-indkomst
Har du sygeforsikring på dit dyr?
Vi samarbejder med flere forskellige forsikringsselskaber omkring direkte skadesrefusion.
Med direkte skadesrefusion sender vi regningen ind for dig. Du slipper for at betale det fulde beløb, for at sende regningen videre og afvente overførsel af penge fra dit forsikringsselskab. Du skal kun betale din andel af regningen når du går hjem fra dyrlægen. Pengene vil blive overført direkte til os.
Det koster et administrationsgebyr på 128kr når vi håndterer sager til forsikringsselskabet.
Obs nogle af forsikringsselskaberne har nedre grænser for hvornår de vil køre direkte skadesrefusion, f.eks. kun behandlinger over 2000kr eller 5000kr og ikke alle selskaber har direkte skadesrefusion. Spørg dit forsikringsselskab og tjek også om de dækker den ønskede behandling.
Giv os besked hurtigst muligt hvis du ønsker direkte skadesrefusion og hav dit policenummer klar.